Vi havde fået af vide, at det var muligt at gå hele vejen ud til Atlanterhavet fra bygden Saksun. Det eneste det krævede var lavvande, så vi valgte at passere bygden tidligt på eftermiddagen. Vi svingede ind i dalen Saksunardalur og satte kursen mod Saksun. Der er ikke særlig meget liv på Færøerne, men jeg nåede da at overveje, om vi vitterligt var på vej mod ingen-mands land, da vi kørte den 11 km lange vej gennem det øde landskab. Den smalle vej bølgede gennem landskabet og fortsatte langt ud i horisonten. Gennem dalen løber adskillige åer, som samles i fjorden ved foden af bygden. Vandstrømningerne viste os, at vi var på rette vej.
For enden af dalen parkerede vi bilen og vi kiggede os lidt omkring. Saksun er en utrolig lille bygd bestående af et par fritliggende gårde samt den yndige Kongsbondegård Dúvugarðar. Mellem de rolige fjelde ligger kongsbondegården så fint og beskuer majestætisk ud over fjorden. Gården er nu fredet og omdannet til et museum, hvor man ved visit kan få et indblik i de færøske bønders dagligliv i 1820-årene. Vi gik over til kirken og havde herfra den mest storslået udsigt tidevandslagunen Pollurin. Det var med stor iver at vi forsatte ned i lagunen, hvor vandet havde trukket sig. Desværre begyndte regnen så småt at drysse og vi nåede derfor kun et par minutter nede på sandstranden. Her stod man så, helt lillebitte, omvældet af sådan en spektakulær og rå natur. Hvis italieneren ikke havde været med, så havde jeg seriøst løbet ud i søen med armene i vejret og sindssyge i øjnene og råbt højlydt: I'm the king of the world! Der er bare nogle øjeblikke som disse, hvor man ikke kan andet end at føle sig helt ovenpå.
For enden af dalen parkerede vi bilen og vi kiggede os lidt omkring. Saksun er en utrolig lille bygd bestående af et par fritliggende gårde samt den yndige Kongsbondegård Dúvugarðar. Mellem de rolige fjelde ligger kongsbondegården så fint og beskuer majestætisk ud over fjorden. Gården er nu fredet og omdannet til et museum, hvor man ved visit kan få et indblik i de færøske bønders dagligliv i 1820-årene. Vi gik over til kirken og havde herfra den mest storslået udsigt tidevandslagunen Pollurin. Det var med stor iver at vi forsatte ned i lagunen, hvor vandet havde trukket sig. Desværre begyndte regnen så småt at drysse og vi nåede derfor kun et par minutter nede på sandstranden. Her stod man så, helt lillebitte, omvældet af sådan en spektakulær og rå natur. Hvis italieneren ikke havde været med, så havde jeg seriøst løbet ud i søen med armene i vejret og sindssyge i øjnene og råbt højlydt: I'm the king of the world! Der er bare nogle øjeblikke som disse, hvor man ikke kan andet end at føle sig helt ovenpå.
We were told it was possible to walk all the way to the Atlantic Ocean from the village Saksun. All it required was low tide so we chose to pass the village early in the afternoon. We turned into the valley Saksunardalur and headed towards Saksun. Let me remind you, it is very quiet on Faroe Islands and for a minute I did consider whether we were indeed heading towards no-man's land as we drove the 11 km long road through the desert landscape. The narrow road waved through the countryside and continued far into the horizon. Several rivers run through the valley runs and come together in the fjord at the foot of the village. The water currents showed us that we were on the right track. At the end of the valley we parked the car and we had a look around. Saksun is an incredibly small settlement consisting of a few isolated farms, a church and the charming Kongsbondegård Dúvugarðar. From the church we had the most magnificent view of the tidal lagoon Pollurin. Filled with excitement we continued down into the lagoon, where the water had withdrawn itself to the ocean. Unfortunately, the rain slowly started to drizzle so we only stayed a few minutes on the sandy beach. Here we were small as ants surrounded by this spectacular and rugged nature. Had the Italien not been there then I would seriously have run out into the lake with my arms in the air and insanity in my eyes and yelled out loudly: I'm the king of the world! There are just some moments like these where you can not help but feel completely on top.
